Hvad er kiropraktik
Kiropraktik er en manuel behandlingform.
Manuelle behandlingsformer som f eks massage, fysioterapi, osteopathi og kiropraktik var været beskrevet langt tilbage i tiden (hippokrates).
Kiropraktikken som behandlingsform tog for alvor sin start i USA i begyndelse af forrige århundrede og blev efter mange år en anerkendt behandlingsform til mennesker.
Hos dyr og især heste er det først i slutningen af det 20. århundrede at kiropraktik har fundet anvendelse. Også her tog den sin start i USA. Det er således også herfra man har de mest omfattende undersøgelser på biomekanik og behandlingsteknikker.
Formålet med manuelle behandlingsformer er at få bevægeapparatet til at fungere optimalt, at normalisere bevægeapparatets funktioner og normalisere nervefunktioner.
Den kiropraktiske behandling er unik ved at der behandles direkte på led og især rygsøjlens led. Ved at rette et hurtigt, kort stød (thrust) på et specifikt led i en specifik retning bringes leddet til at fungere normalt.
Vi sætter ikke knogler på plads, men sætter led i bevægelse i overensstemmelse med dets normale anatomi og bevægelighed..
Dermed genoprettes normal ledfunktion og nervesystemet stimuleres gennem mekanoreceptorer i muskler, ledkapsler og sener.
Nervesystemet er central i den kiropraktiske behandling fordi det kontrollerer og koordinerer alle andre systemer og organer i kroppen. Et normalt fungerende nervesystem er essentiel for muskel, led, karfunktion, organfunktioner og dermed for restitution af patienten.
Kiropraktik behandler fixationer – tilstande, hvor et led har mistet dets normale bevægelighed, er låst eller har nedsat bevægelighed.
Fixationer kan udvikle sig til segmentale dysfunktioner - da de enkelt led er koblet op gennem rygsøjlen vil et låst led derfor medfører øget bevægelse af nabo led som med tiden overanstrenges og bliver låste, fixerede. Lidelse opstået i et led breder sig således til et større område.
Disse områder udviser de klassiske symptomer med reduceret bevægelighed, påvirket muskelaktivitet og øget følsomhed for tryk. Altså – stivhed, muskelspændinger og smerte.
Ubehandlede tilstande kan udvikle sig yderligere til mere komplicerede læsioner (og kompensatoriske forandringer) hos patienten.
Specielt rygsøjlens led har stor betydning for patientens velvære og funktion. Nerver udgår herfra til muskler, led, indre organer, sanser, balanceorganer, kar m.v.. Nedsat bevægelighed ændrer det lokale blodomløb og signal flow gennem nervebanerne. Der fremkommer inflammation, ødem, øget tryk på kar og nerver.
Kiropraktikken behandler som nævnt det enkelte leds bevægelighed.
Et leds bevægelighed defineres af dets ”range of motion” (ROM).
ROM opdeles i aktiv ROM og passiv ROM.
Aktiv ROM bestemmes af den bevægelse et led kan præstere s.f.a egen muskelaktivitet, mens den passive ROM bestemmes af den ekstra bevægelse et led kan præsterer ved en udefrakommende påvirkning.
Ved grænsen for passiv bevægelse udføres den kiropraktiske behandling – hvor støeddet udføres og bringer ledet til at bevæge sig normalt igen.